10/8 Santiago

Vi havde sejlet fra 22.30 indtil godt 4 om morgenen, men jeg havde sovet saa godt at jeg igen hverken bemærkede start eller stop. Vi var sejlet op til oeen Santiago mod nord og ved 8 tiden gik vi i land ved James Bay. Denne bugt var væsentlig anderledes fordi det var en sort sandstrand.
Tidevandet var lavt, så det var alle tiders chance for at see nærmere på strandlivet i vandkanten. Krabber var der mange af, men vi var så heldige at se 2 hankrabber slås om en hun – igen på så nært hold at man kunne se hunde vifte undersiden af skjoldet op og ned, mens hannerne viste sig frem ved at vifte med kløerne.
En anden sjov episode var en stor hankrabbe som havde angrebet en unge og begyndt at spise af den – ungen slap dog væk, men med et ben mindre. Vi så søsnegle og sø-stjerner i massevis. Desuden så vu et par nye fugle som jeg ikke lige kan huske navnet på . En af dem var en rød vermillion flycatcher, som efter sigende skulle være svare at spotte til trods for deres ildrøde farve.
Efter et par timer på stranden iførte vi os vores medbragte våddragt og snorkeludstyr og snorklede lidt ud for stranden – igen så jeg kæmpe stimer af små fisk overalt. Ved 11-tiden var vi tilbage på yatchen og nød for første gang i lang tid solskin fra en skyfri himmel på soldækket.
Mens vi spiste middagsmad sejlede vi mod santiagos østkyst (Bartholomew). Ved totiden havde vi en wet landing på the golden beach. Vi gik om til bartholomew´s anden strand, dannede en kæde ved at holde hånd langs vandkanten. En flok hajer svømmede blot en meter fra os!
Tilbage på guldkysten tog vi igen snorkeludstyr på. Vi snorklede rundt om nogle klipper hvor der var masser af fisk, farvede, alle former og i stimer. Det blev hurtigt koldt (efter 20 min), så jeg svømmede tilbage til stranden.
Her var Donna som forgæves havde snorklet rundt lidt ud for strandkanten (hun var 65 år og ikke helt tryg ved at snorkle). Så jeg fik lokket hende ud til stenene, der formede en række slugter med et imponerende liv. Så for første gang fik hun set masser af fisk. Jeg var så heldig at få jaget et par stimer forbi hende – hun var ovenud taknemmelig bagefter.
Tilbage på yatchen ved 4 tiden blot for at klæde om og derefter tage ind til øen igen. Vi tog en ekskurtion op til øens vulkan – på vejen kom vi forbi flere sidekratre og fik nogle rigtig gode forklarringer på alle de geologiske fænomener. Det var lige før solnedgang, så lyset på kratrene var varmt og rigtigt flot.
Efter aftensmaden spillede vi Yatsi indtil effekten af min sovepille begyndte at vise sig. Det var blæst op og det ville med al sandsynlighed blive en meget gyngende nat på det åbne stræk op mod Genovesa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *