Havde sovet som en sten og vaagnede 6.15 ved at der var liv om bord. Ved 8 tiden havde vi en dry landing ved Prince Philips Steps. Paa vores godt to timers tur saa vi hovedsageligt fugle. For foerste gang saa vi den roed-fodede boobi. Indtil nu havde vi kun set den blaa-fodede og nazca-boobien. Langs klippekisten var der et kaos af tusindevis af petrols som alle floej paa kryds og tværs af hinanden, blot for at forvirre den kortoerede ugle som vi haabede paa at faa at se. Vi var heldige at loebe paa hele 2 styk – vores guide havde ingen set i lang tid, saa vi var heldige. Enhver dansk fugle-fotograf ville blive totalt forvirret og ikke ane hvilken retning han skulle pege sin linse!
Mange steder stoppede vi op blot for at betragte adfærd hos fugle, blot en meter eller to fra os. En af boobierne var saa nysgerrig at man kunne lege "fetch" med den!!!
Saa gik turen tilbage til yatchen for at skifte til snorkeludstyr for dem der ville – vandet og vejret var ikke saa godt, saa det blev kun til en lille gruppe paa 6 mand. Jeg valgte at snorkle fra rælingen – vi var alle saa utroligt heldige at se den 2 meter store manta-ray kredse omkring os.
Efter middagsmaden gik vi i land i samme bugt langs sandstranden. Denne gaatur var rigtigt et hoejdepunkt paa galapagos-turen – vi tog os god tid og gik i en mangroveskov med hundredevis af boobies, unger i reder kun faa cm fra os. Vi gjorde holdt ved en lille lavvandet tyrkis lagune hvor en soeloeve-unge droenede rundt, ekstremt elegant mens den legede med en pind.
Da det var lavvande kunne vi gaa gennem lagunen hele vejen tilbage ud til stranden igen – et utroligt "dyller" sted og solen var kommet frem og langs lagunens bredder var der hundredevis af fugle. Fantastisk, intet mindre!
Det var kun Mara og jeg som gad snorkle, saa vi snorklede ud til nogle rev tæt paa strande. Der var ikke det helt store at se og sigtbarheden var ikke saa god. Saa pludseligt ud af ingenting fik vi oeje paa 2 hajer kun et par meter foran os! Det var et par 1.5 meter lange "white-tipped reef-sharks". Et er at have set dem paa Discovery Channel, noget andet er at komme close up, face to face med to styk som maaske mest af alt saa os som deres næste maaltid! Det var en ret skræmmende oplevelse, saa vi holdt oejeblikkeligt hinandens haand for at se stoerre ud end vi var. Ifoelge guiden angreb de ikke mennesker, men ifoelge lonely planet har der været rapporteret adskillige bid. Under alle omstændigheder vendte vi i hvert fald hurtigt tilbage til kysten.
Efter aftensmaden lettede vi anker og begav os igen mod Santa Cruz – turen slog alle rekorder hvad angik gyngende gang – man skulle holde godt fast for at færdes paa baaden.
Vi udvekslede mailadresser, sagt farvel til det meste af crewet, givet drikkepenge (hvilket jeg fandt lidt ejendommelig paa en saa dyr tur). Næsten alle gik tideligt i seng fordi det gyngede for meget til at foretage sig noget.