Vågnede ved 6 tiden ved at vi var fremme i Guayaquil. Jeg havde sovet det meste af turen og muligvis snorket – min sidemand var i hvert fald flyttet ned bag i bussen da jeg vågnede. Det var lummert og fugtigt, så jeg fik hurtigt skiftet til shorts. Jeg indlogerede mig på Hotel California som var ret lækkert med kabel-tv, aircon og hele møllen.
Her er et par af de ting jeg foretog mig de 2.5 dag jeg var i Guayaquil:
1) Strandpromenaden (Malecón) var imponerende! Dette er byens tilløbsstykke. Over 2km lang promenade med hundredevis af arkitektoniske underfundigheder, legepladser, udsigtstårne, fontæner mm.- Jeg fand den veldholdte botaniske park meget imponerende. Overalt var der virkelig pænt og rent – fuldt ud på højde med Singapore. Alt var smukt og pænt belyst om aftenen. Man følte sig 100% sikker eftersom der stod vagter for hver 100 meter. Hver morgen var der et mylder af parkpassere som ryddede op, gjorde rent og passede planterne.
2) Los Peñes. For enden af Malecón i den nordlige bydel lå et nyrestaureret byområde malet i de flotteste pastelfarver. Det var et rigtigt hyggeligt sted at spadsere rundt – samtlige bygninger på hele bjergskråningen var holdt i samme stil. Udsigten ud over vandet og byen var tilmed imponerende.
3) Fritgående park-leguaner i Bolivar og Park del Centenario. Et par hyggelige velholdte parker hvor næsten meterlange leguaner luntede rundt og nøje betragtede touristerne og specielt deres mad. En ældre lokal herre brugte sin stok til at dirrigere dem derhen hvor han syntes de skulle holde til.
4) Jeg var på den gigantiske kirkegård i byens nordlige del. Det var stegende varmt og solen stod lige på. Her stablede man gravstederne i højden. Tusindevis af betonceller stablet i mange meters højde – alle hvid, nummereret og udsmykket forskelligt. Det var tilsyneladende for almindelige borgere. I den anden ende af den kilometerlange kirkegård var der hundredevis af kæmpe monomenter – imponerende store og de fleste i marmor. Alt i alt et imponerende, blændende hvidt sted, hvor man ikke kunne gå rundt uden solbriller!
5) Første aften jeg ville gå tilbage til mit hotel, fik jeg våget mig ud i lidt for meget. Det var mørkt og gaderne omkring mit hotel var mere skumle end jeg havde regnet med – ingen biler, taxaer og skumle typer hang ud på gadehjørnerne. Jeg smed hurtigt håndklædet i ringen og indså at jeg ikke kunne finde mit hotel. Det tog mig en del tid at finde en taxa og det viste sig at det åbenbart ikke var nok bare at kende navnet på sit hotel. Han kredsede rundt i gaderne og spurgte folk om vej i over 45 minutter inden vi fandt det. Vi havde kørt forbi det 3 gange og jeg var steget på taxaen blot 200 meter fra det! Grunden til at det var så svært at finde var at de om aftenen tilskodder alle vinduer, så det var ugenkendeligt.
6) Mødtes med Hanne en aften for at tage ud og spise. Det var uhyggeligt svært at finde en ordentlig restaurant. Pa Malecón var der kun fastfood og ellers fandt vi kun små snuskede steder. Det tog os henved 1.5 time og adskillige forespørgsler inden vi fandt en ordentlig restaurant som var tilknyttet et 5 stjernet hotel. Maden var ualmindelig god.
7) Gaden "9 de Octubre" var byens erhversgade – masser af bussines-folk og nye velholdte højhuse omkring. Man fik virkelig fornemmelsen af at være i en moderne millionby, når man gik op og ned ad den gade.